Grundejerforeningen Kjærsgaard har gjort opmærksom på denne høring, hvor høringsfristen er 11. september 2025.
I vores område drejer det sig om følgende skove:
- Ellinge Indhegning
- Sonnerup Skov og Overby Lyng
- Kårup Skov m.fl.
- Jyderup Skov, Høve Skov og Lærkereden
FSDT har desværre ikke mulighed for at afgive høringssvar. Vi kan ikke nå det og har heller ikke det fornødne lokalkendskab.
Hvis jeres grundejerforening har synspunkter, som i mener bør komme i betragtning inden forvaltningsplanerne bliver godkendt, så er det således op til jer at få afleveret et svar i høringsportalen.
Der ønskes høringssvar til de 40 konkrete udkast til forvaltningsplaner for urørt skov. Forvaltningsplanerne kan findes på linket nedenfor:
Klik her for at åbne Naturstyrelsens forvaltningsplanssystem
Note. Bemærk at der i bjælken foroven er en vejledning til forvaltningsplanssystemet.
Der er tale om udkast til konkrete forvaltningsplaner for urørt skov, og der kan, som følge af høringen eller rettelse af eventuelle fejl, forekomme ændringer i de endelige forvaltningsplaner.
Om forvaltningsplanerne for urørt skov
Udarbejdelse af forvaltningsplanerne følger Naturstyrelsens proces for tilvejebringelse af planforslag med heraf følgende lokal inddragelse i form af lokale skovvandringer og en offentlig høring. Planerne justeres med 5-6 års intervaller eller efter behov og en hovedrevision mindst hvert 15. år. For hvert udpeget urørt skovområde udarbejder Naturstyrelsen en forvaltningsplan inden for rammerne af de vedtagne overordnede retningslinjer for urørt skov. Retningslinjerne er overordnede, så der i de konkrete forvaltningsplaner kan tages højde for specielle lokale forhold og hensyn.
Forvaltningsplanerne beskriver de tiltag, der iværksættes til sikring og udviklingen af naturværdier, og genoprettelse af de naturlige strukturer. Naturlig hydrologi genoprettes så vidt muligt. Der skabes lysninger, og mere naturlig variation i skovens struktur og tæthed. Det sker ved veteranisering af træer, fjernelse af ikke-hjemmehørende træer og efterladelse af dødt ved til svampe og insekter. Urørt skov er dermed skov, hvor kommerciel skovdrift er ophørt, naturlige dynamikker udfolder sig og biodiversiteten understøttes.
Forvaltning af urørt skov
Med urørt skov forstås forstlig urørt – dvs. kommerciel skovdrift ophører, så formålet bliver at fremme biodiversitet. De nye udpegninger af urørt skov vil følge de politisk godkendte ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov – i statens skove”.
I kan læse alt om høringen her.
Odsherred kommunes Klima- og miljøudvalg behandler kommunens høringssvar på deres møde den 9. september.
Grundejerforeningen Kjærsgaards høringssvar følger til orientering og mulig inspiration…
Status – Hydrologiske forhold:
For foden af bakken I Lærkeredens nordvestlige hjørne ca. 20 m fra stranden er et kildefremspring med sumpede omgivelser som ikke er nævnt i statusafsnittet. Kildefremspringet hænger muligvis sammen med, at det ovenliggende areal tidligere har været drænet. Drænet har ikke været vedligeholdt i mange år. Kilden har tidligere haft afløb ned over stranden, men dette er nu tørret ud – muligvis fordi en tidligere rørføring er tilstoppet. Kilden har af de tidligere græsningsforpagtere på den nærtliggende landbrugsejendom Skovgården ved Høve været brugt som vandingssted for de græssende kreaturer. I det sydvestlige hjørne af det areal mod øst, som afgræsningen påtænkes udvidet med, var tidligere en ledningsført vandforsyning til de græssende kreaturer, som kun blev taget i brug, når netop det areal blev græsset. Ledningen var ført over Lærkereden fra Ellebakken ud for nr. 45A. Ledningen blev sløjfet for nogle for nogle år tilbage ifm. et ledningsbrud. Den naturlige hydrologi på arealet bør også kunne udnyttes af fremtidige græsningsforpagtere, så det ikke er nødvendigt at trække på naturbørnehavens vandforsyning og have de skæmmende vandbeholdere stående ved naturbørnehaven.
Status – Kulturmiljøer og fortidsminder:
Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens fortidsminderegister, er skellet ml. Kjærsgaards Grundejerforening og Lærkereden (dvs. Lærkeredens vestlige skel) et beskyttet sten- og jorddige. Det er ikke medtaget i forvaltningsplanen i høring. Da Skovgården ved Høve havde græsningsforpagtningen, var eltrådhegnet placeret omtrent i skel. Det nuværende nyere eltrådhegn langs Lærkeredens vestlige skel er trukket op til flere meter fra skel inde på Lærkeredens grund – som resultat af den tilgroning der fandt sted mellem den tidligere mere intensive græsning og den nuværende. Kjærsgaards Grundejerforening foreslår, at det nuværende hegn føres ind langs eller tæt på skel efter rydning af opvækst.
Planlægning – plan – urørt skov:
Målsætning: Kjærsgaards Grundejerforening bifalder, at – som det er formuleret – de landskabelige værdier bevares, således at det landskabelige udtryk fra fredningsbestemmelsens indførelse i 1970’erne opretholdes (hvilket samtidig er et ufravigeligt krav).
Biodiversitetsfremmende aktiviteter: Kjærsgaards Grundejerforening bifalder endvidere, at græsningen udvides på den østlige side af stien. Kjærsgaards Grundejerforening foreslår at disse arealer samhegnes med klaplåger aht. publikums færdsel, og at der ikke blot etableres en smal sluse. Dette for at bekæmpe tilgroning af gangstien mellem arealerne. Klaplågerne kunne etableres dels omkring hvor bænken er placeret, dels ved skovbrynet.
Rydning og andre biodiversitetsaktiviteter: Når det kommer til rydningsaktiviteter synes der at være en diskrepans mellem forvaltningsplanen i høring og fredningsbestemmelsen. I forvaltningsplanen hedder det, at Lærkereden skal afspejle det åbne overdrevslandskab med spredte buske og træbevoksninger som på fredningstidspunktet. I fredningsbestemmelsen hedder det, at arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand, således at landskabsbilledet fastholdes. Betragter man et luftfoto fra fredningsåret 1978 (indsat herunder) ser man 2 isolerede træbevoksninger midt i græsningsarealet, hvor terrænet er absolut stejlest, og en skovbevoksning med det stråtækte bindingsværkshus kaldet Lærkereden i det nordøstlige hjørne. Ellers er der tale om græsmark uden nogen som helst spredt buskopvækst. Kjærsgaards Grundejerforening er af den opfattelse, at det er fremtoningen fra 1978 der skal retableres på de græssede arealer fremfor den mere diffuse §3-beskyttelse af overdrev og den Natura2000 beskyttede lysåbne naturtype, sådan at al opvækst af tjørn, slåen, bævreasp m.v. ryddes/trækkes op og at skovbrynene føres tilbage til de daværende grænser. Kjærsgaards Grundejerforening finder endvidere, at tilgroningen langs dele af stisystemet er problematisk for publikums oplevelse af de landskabelige værdier.
Naturgenopretningsmodeller og fældningsgrader: Kjærsgaards Grundejerforening noterer sig, at Lærkeredens skovpartier kommer til at henligge urørt. Kjærsgaards Grundejerforening efterlyser en specifik stillingtagen til skovstykket i Lærkeredens allernordøstligste hjørne, hvor der efter alt at dømme er sket illegal fældning.
Plan – Friluftsliv:
Kjærsgaards Grundejerforening noterer sig, at der vedvarende vil blive fjernet risikotræer langs afmærkede stier. Kjærsgaards Grundejerforening noterer sig endvidere, at Lærkeredens stisystem opretholdes og renoveres med henblik på sikring af publikums adgang til kysten/stranden. Tilstanden af trapper/trin og rækværk er flere steder ret dårlig og der bør ske fornyelse. Tilbagevendende slåning af stisystemet er ønsket aht. publikums færdsel.
Kjærsgaards Grundejerforening foreslår, at der ved indgangen til Lærkeredens areal opsættes en informationstavle, der dels skal formidle Lærkeredens egenart til publikum, dels skal oplyse om adgangsvejen ned over Lærkereden til den offentlige strand.
Kilde: Danmark set fra Luften: – 1978 – – Det Kgl. Bibliotek