Det er ikke et ualmindeligt problem i grundejer- og sommerhusforeninger, at enkelte medlemmer undlader at betale kontingent. Hvad man kan gøre, afhænger af foreningens vedtægter og af, hvordan foreningen er organiseret (f.eks. frivillig forening vs. pligtig grundejerforening oprettet ved tinglyst deklaration eller kommunal beslutning).
Typiske muligheder
1. Tjek vedtægterne og evt. tinglyst deklaration
Ofte står der i vedtægterne, at alle grundejere er forpligtede til at betale kontingent, og hvad konsekvensen er, hvis de ikke gør. Hvis foreningen er baseret på en tinglyst deklaration, er pligten juridisk bindende for ejendommen – og ikke bare for den enkelte ejer. Det gør det lettere at inddrive.
2. Venlig påmindelse
Start altid med en skriftlig påmindelse (evt. med rykkergebyr, hvis vedtægterne tillader det). Mange sager løses på den måde.
3. Inkasso/advokat
Hvis medlemmet fortsat nægter, kan bestyrelsen sende sagen til inkasso eller en advokat. Har foreningen en klar juridisk forpligtelse i ryggen (fx deklaration eller kommunal pålæg), kan man stævne grundejerens ejendom for restancen.
4. Tinglysning af pant (hvis muligt)
I nogle grundejerforeninger med tinglyst pligt kan foreningen få pålagt et legalpant i ejendommen (altså en sikkerhed i grunden). Dermed kan restancen inddrives, når huset sælges.
5. Begrænsning af medlemsfordele (hvis vedtægterne tillader det)
Hvis foreningen fx står for fælles veje, badebro, vandværk eller andre faciliteter, kan man i nogle tilfælde lovligt beslutte, at medlemmer uden betalt kontingent ikke må bruge fællesgoderne. Det kræver dog, at det står i vedtægterne – ellers kan det give konflikter.
6. Kommunens rolle
I nogle sommerhusområder har kommunen pålagt medlemspligt og betalingspligt. Hvis det er tilfældet, kan kommunen i sidste ende hjælpe med opkrævning (men det er ikke altid sådan).
Konkrete argumenter
Der skelnes mellem de to typiske modeller, som sommerhus- og grundejerforeninger fungerer efter:
1. Frivillig grundejerforening
Kendetegn: Man melder sig ind frivilligt, og medlemskab følger ikke nødvendigvis automatisk med ejerskabet af en grund. Pligt til betaling: Kun medlemmer, der aktivt har meldt sig ind, kan forpligtes til at betale. Problemer: En ejer kan nægte at være medlem, og dermed slipper de for betaling, medmindre der i skødet eller en tinglyst servitut står noget andet. Inddrivelse: Restancer kan opkræves som almindelig gæld (rykkere, inkasso, evt. fogedret), men kun over for dem, der faktisk er medlemmer. Hvis ejeren melder sig ud, har foreningen ingen ret til fortsat at opkræve kontingent.
2. Pligtig (tinglyst) grundejerforening
Kendetegn: Foreningen er nævnt i en tinglyst deklaration eller kommunal beslutning, så medlemskab og kontingentpligt følger ejendommen – ikke ejeren. Pligt til betaling: Enhver ejer er automatisk forpligtet til at betale, uanset om de “vil være med” eller ej. Inddrivelse: Restancen kan inddrives via advokat, inkasso eller fogedret. Foreningen kan ofte få pant i ejendommen (legalpant), så kontingentet hænger på grunden og skal betales, før ejendommen kan sælges. Kommunens rolle: Hvis foreningen er oprettet på kommunens foranledning, kan kommunen i sjældne tilfælde hjælpe med opkrævning.
Praktisk betydning
Frivillig forening: Svært at tvinge folk til at betale, hvis de nægter medlemskab. Foreningen må i praksis leve med “gratispassagerer”, medmindre man kan ændre forholdene via deklaration/kommunal afgørelse. Pligtig forening: Man kan juridisk og økonomisk presse på, så restancer bliver betalt – ofte med pant i grunden som sikkerhed.
Handlingsplaner
Handlingsplan – Frivillig grundejerforening
(hvor medlemskab ikke er tvunget ved deklaration/tinglysning)
1. Afklar medlemskab
Tjek, om den pågældende grundejer er medlem (har underskrevet indmeldelse eller tidligere betalt). Hvis de aldrig har meldt sig ind: de kan ikke tvinges.
2. Skriftlig påmindelse
Send venlig påmindelse med betalingsoplysninger. Henvis til vedtægterne, hvis de er medlemmer.
3. Rykkerprocedure
Hvis der stadig ikke betales, send rykker(e) med frist og evt. gebyr (hvis vedtægterne tillader det).
4. Inkasso eller småsag
Overdrag til inkasso eller kør en småsag ved retten (billigere og hurtigere). Kravet behandles som almindelig gæld.
5. Overvej foreningsstrategi
Hvis flere nægter at betale, bør foreningen overveje at: Ændre vedtægter, så medlemskab bliver tinglyst og dermed pligtigt. Søge kommunen om at pålægge medlemspligt (bruges i nogle sommerhusområder, især hvor fælles veje skal vedligeholdes).
Begrænsning: I en frivillig forening kan en ejer altid melde sig ud – og så bortfalder forpligtelsen.
Handlingsplan – Pligtig/tinglyst grundejerforening
(hvor medlemskab og kontingent følger ejendommen via deklaration eller kommunal beslutning)
1. Dokumentér forpligtelsen
Find den relevante deklaration eller kommunale beslutning. Sørg for, at det er klart, at medlemskab og betaling er tinglyst og derfor uundgåeligt.
2. Skriftlig påmindelse
Send venlig påmindelse med frist (fx 14 dage). Oplys, at manglende betaling vil medføre inkasso/fogedsag.
3. Rykker + varsel
Send skriftlig rykker med ny frist. Varsl konsekvenser: inkasso, fogedret, evt. pant i ejendommen.
4. Inkasso eller advokat
Send kravet til inkasso eller advokat. Kravet kan inddrives ligesom andre fordringer, men her står foreningen stærkt, fordi pligten er tinglyst.
5. Pant i ejendommen (legalpant)
Mange tinglyste grundejerforeninger har ret til at sikre restancer via pant. Det betyder, at restancen SKAL betales, hvis ejendommen skal sælges eller belånes.
6. Retssag/fogedret
Sidste skridt er at indbringe sagen for fogedretten, som kan pålægge betaling eller tage udlæg i ejendommen.
Fordel: I en pligtig forening kan ejeren ikke undgå betaling – gælden følger ejendommen.
Kort sagt
Frivillig forening: Kan kun inddrive penge fra dem, der reelt er medlemmer. Juridisk svagt, men muligt at føre småsager.
Pligtig forening: Stærk juridisk position. Kontingent kan presses igennem – i sidste ende med pant og fogedret.
Skabeloner
1. Venlig påmindelse
(kan bruges både i frivillig og pligtig forening)
Emne: Påmindelse om kontingentbetaling til [Foreningens navn]
Kære [Navn på grundejer],
Vi kan se, at kontingentet til [Foreningens navn] for perioden [år/periode] endnu ikke er indbetalt.
Kontingentet er på [beløb] kr. og dækker udgifter til [kort nævn formål, fx vedligeholdelse af fælles veje, stier og strandarealer].
Vi beder dig derfor venligst indbetale beløbet senest den [dato – fx 14 dage frem] til:
Konto: [kontooplysninger] Tekst/meddelelse: [navn/grundnr.]
Hvis du allerede har indbetalt, kan du se bort fra denne påmindelse.
Med venlig hilsen
[Bestyrelsens navn/kasserer]
[Foreningens kontaktoplysninger]
2. Rykker – mere formel
(bruges hvis betaling stadig udebliver – tonen er mere bestemt)
Emne: Rykker vedrørende manglende kontingentbetaling til [Foreningens navn]
Kære [Navn på grundejer],
Vi må desværre konstatere, at kontingentet til [Foreningens navn] for perioden [år/periode] på [beløb] kr. endnu ikke er indbetalt, trods tidligere påmindelse af [dato].
Vi skal derfor anmode dig om at indbetale beløbet senest den [ny frist, fx 10 dage frem] til:
Konto: [kontooplysninger] Tekst/meddelelse: [navn/grundnr.]
Såfremt beløbet ikke er indbetalt inden fristen, ser vi os nødsaget til at overdrage sagen til inkasso/advokat. Dette kan medføre yderligere omkostninger for dig som grundejer.
[Hvis pligtig forening: Til orientering er medlemskab og kontingentpligt tinglyst på ejendommen, og restancer kan derfor inddrives retsligt, herunder ved pant i ejendommen.]
Vi håber, sagen kan afsluttes hurtigt og uden yderligere skridt.
Med venlig hilsen
[Bestyrelsens navn/kasserer]
[Foreningens kontaktoplysninger]
3. Inkassovarsel / sidste rykker
Emne: Inkassovarsel – manglende kontingentbetaling til [Foreningens navn]
Kære [Navn på grundejer],
Vi skal hermed gøre dig opmærksom på, at kontingentet til [Foreningens navn] for perioden [år/periode] på i alt [beløb] kr. fortsat ikke er betalt, trods gentagne påmindelser (senest den [dato for 2. rykker]).
I henhold til inkassoloven er dette brev at betragte som et inkassovarsel.
Hvis beløbet ikke er indbetalt senest den [dato – min. 10 dage fra afsendelsen], vil vi uden yderligere varsel overdrage sagen til inkasso/advokat. Dette vil medføre yderligere omkostninger, som du som skyldner vil blive pålagt at betale.
[Hvis pligtig forening: Vi gør opmærksom på, at kontingentpligten er tinglyst på ejendommen, og at restancen kan inddrives via fogedretten, herunder ved udlæg/pant i ejendommen.]
Vi opfordrer derfor til, at du straks indbetaler beløbet til:
Konto: [kontooplysninger] Tekst/meddelelse: [navn/grundnr.]
Hvis indbetaling allerede er sket, bedes du se bort fra dette brev.
Med venlig hilsen
[Bestyrelsens navn/kasserer]
[Foreningens kontaktoplysninger]
Vejledning til bestyrelsen
Dokumentation og proces ved kontingentinddrivelse
Trin 1 – Påmindelse
Send venlig påmindelse skriftligt (brev eller e-mail). Gem kopi af brevet/mailen og notér dato. Giv en rimelig betalingsfrist (fx 14 dage).
Trin 2 – Rykker
Hvis der ikke betales, send en formel rykker. Henvis til den første påmindelse og angiv ny frist (fx 10-14 dage). Oplys, at sagen vil blive sendt til inkasso/advokat ved fortsat manglende betaling. Gem kopi og notér dato.
Trin 3 – Inkassovarsel (lovpligtigt)
Hvis betaling stadig udebliver, send et inkassovarsel (som jeg skrev sidst). Ifølge inkassoloven skal der gives mindst 10 dages frist fra modtagelsen. Gem kopi og notér dato.
Trin 4 – Overdragelse
Når fristen i inkassovarslet er udløbet, kan sagen overdrages til: Inkassofirma (hurtigt, men kan være dyrt) Advokat (ofte bedst i pligtige foreninger, hvor pant kan gøres gældende) Småsagsproces (hvis beløbet er under 50.000 kr. – billig og enkel retssag, som bestyrelsen selv kan føre)
Dokumentation (vigtigt i retten)
Gem alle breve/e-mails, kvitteringer for afsendelse og interne noter. Lav evt. et lille “restancelogskema” med: Navn på grundejer Dato for påmindelse, rykker og inkassovarsel Beløb og betalingsfrist På den måde kan I hurtigt vise retten eller advokaten, at I har fulgt korrekt procedure.
Særligt for pligtige foreninger
Henvis altid til den tinglyste deklaration eller kommunale beslutning. Husk at kontingentrestancer ofte kan sikres som legalpant i ejendommen – det giver jer ekstra styrke.
Med denne trappe + dokumentation står man bedst muligt, både juridisk og praktisk.