FSDT har haft en repræsentant på konferencen, herunder følger et resumé.
Pernille Kofod Lydolph, direktør, Feriehusudlejernes Brancheforening: Forudsætningerne for at skabe turismeudvikling via udlejning af sommerhuse
Pernille Kofod Lydolph præsenterede Feriehusudlejernes Brancheforenings syn på et stort, uudnyttet potentiale for turismeudvikling i Danmark ved at øge udlejningen af sommerhuse. Aktuelt lejes kun 20 % af danskernes sommerhuse ud, hvilket begrænser mulighederne for at styrke lokalsamfund, detailhandel og opnå de nationale turismemål. Tomme områder og begrænset brug af sommerhusene gavner hverken erhvervsliv eller bosætning.
Målet er at skabe flere besøgende året rundt, hvor gæster i sommerhusene kan fungere som potentielle tilflyttere, ambassadører og brugere af det lokale erhvervsliv. Hvis 50.000 sommerhuse udlejes med et gennemsnit på 130 dage årligt og 4,1 personer pr. lejeforhold, vil det kunne generere op mod 26,7 millioner overnatninger.
For at styrke markedet skal den eksisterende bygningsmasse forbedres og suppleres med nybyggeri, samtidig med at der sikres balance i udviklingen. Fokus på energioptimering – f.eks. med det såkaldte “Koglemærke” – gør husene mere brugbare og rentable for både ejere og gæster, øger ejendomsværdien og imødekommer især de tyske gæsters stigende efterspørgsel på grønne løsninger.
Praktiske anbefalinger ved udlejning omfatter, at huset skal være i god stand, men ikke nødvendigvis nyt eller stort. Basale komfortforhold som gode dyner og puder er væsentlige, ligesom godt værtskab og faciliteter for samvær øger sommerhusets attraktivitet.
Udviklingen sker ikke af sig selv, men forudsætter en målrettet indsats fra ejere, politiske initiativer og udlejningsbureauer. Kloge investeringer og samarbejde vil gavne både gæster, ejere og lokalsamfund.
Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune og formand for Partnerskabet for Vestkystturisme: Turisme i kommunal planlægning
Mogens Gade præsenterede deres syn på hvilken indflydelse turisme og sommerhuse har på kystkommunerne – hvordan balanceres vækst, natur og planlægning? Hvor meget kan og bør vi regulere for at områderne kan bære?
Nøglepunkter:
– Vestkysten som feriehusdestination
Vestkysten er Danmarks førende område for feriehusovernatninger og udgør knap 50.000 af Danmarks 220.000 sommerhuse. Partnerskabets 10 kommuner står for over 60 % af alle danske feriehusovernatninger.
– Turismens betydning
Turismen skaber mere end 26.000 arbejdspladser langs Vestkysten, og sommerhusturismen er helt central for beskæftigelse og lokal udvikling.
– Udvikling i overnatningstal
Overnatningstal for feriehusene viser et generelt fald sammenlignet med 2024, hvilket understreger behovet for strategisk planlægning og styrkelse af kvalitet i turismeudbuddet.
– Fremtidige udfordringer og muligheder
Der opleves stigende efterspørgsel og samtidig risiko for overturisme samt pres på natur og lokale fællesskaber. Dilemmaet er at skabe vækst uden at gå på kompromis med kvalitet, bæredygtighed og hensyn til naturen.
– Partnerskabets arbejde og vision
Partnerskabet for Vestkystturisme samler 10 kommuner og 4 destinationer i et målrettet samarbejde om at styrke turisme, bosætning og erhvervsudvikling – med fælles udviklingsplan og datadrevet destinationsudvikling.
Visionen frem mod 2030 er at gøre Vestkysten til en af Nordeuropas mest attraktive kystdestinationer og til en drivkraft for bæredygtig, lokal udvikling.
– Indsatsområder frem mod 2030
Fælles destination, stærke feriesteder, natur og kultur som hovedattraktioner, differentieret overnatningskapacitet og strategisk investeringsfremme.
– Fremtidige fokusområder
Kvalitetsbaserede sommerhuse, mulighed for flere helårsgæster, øget international turisme, samt bedre infrastruktur og service.
Budskab
Udviklingen skal balancere økonomisk vækst og arbejdspladser med beskyttelse af naturen og opretholdelse af områdets kvalitet. Det handler ikke om at få flere gæster for enhver pris, men om at tiltrække “de rigtige gæster på den rigtige måde”, hvor kvalitet, bæredygtighed og balance er nøgleordene.
Konklusion
Vestkystens styrke er naturen, solidt samarbejde og kvalitetsfokuseret udvikling, hvor bæredygtighed og lokal opbakning er i centrum.
Frederik Tom-Petersen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, chef med ansvar for ferieboliger og sommerhusloven: Sommerhusområdernes udvikling i fremtiden
Frederik Bay Tom-Petersen præsenterede en rapport som styrelsen havde udarbejdet mht. at redegøre for status og fremadrettede muligheder i forhold til udlæg og omplacering af sommerhusområder i Danmark.
Baggrund:
– Danmark har ca. 220.000 sommerhusbygninger. – Kystnærhedszonen – fastlagt i planloven – dækker det meste af kyststrækningen (ca. 3 km ind i landet), dog ikke byzoner. Her er det en national interesse at beskytte de åbne kyster mod unødig bebyggelse og sikre offentlighedens adgang. – Planloven tillader som hovedregel ikke udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, men der er visse undtagelser og muligheder for omplacering/udlæg under særlige vilkår.
Udvikling og udlejning:
– Udlejningen af sommerhuse er stigende, og nyopførte sommerhuse har generelt større gennemsnitligt areal end tidligere. – Der har været politiske aftaler om at omplacere og udlægge nye sommerhusområder for at styrke kystturismen, bl.a. med aftalen ”Danmark i bedre balance” fra 2016, som muliggjorde udlæg af op til 6.000 nye sommerhusgrunde mod tilsvarende tilbageførsel af mindst 5.000 grunde.
Landsplandirektiver:
– 2019: Udlæg af 2.027 sommerhusgrunde fordelt på 37 områder. Samtidig tilbageførsel af 1.362 grunde. Pr. i dag er 22 områder lokalplanlagt. – 2021: Yderligere 662 grunde fordelt på 20 områder, mod tilbageførsel af 575 grunde. Seks områder er lokalplanlagt. – 2025 (forslag): Mulighed for 342 nye grunde, mod tilbageførsel af 181 grunde. Restpuljen reduceres til 87 grunde.
Ny politisk aftale (oktober 2024):
– Der åbnes mulighed for at udlægge yderligere 2.500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen efter eksisterende regler – dog uden krav om tilbageførsel af ubebyggede grunde. – Der må ikke udlægges eller udvides sommerhusområder i områder med risiko for oversvømmelse eller erosion, medmindre der er truffet beslutning om afværgeforanstaltninger. —
Sammenfatning:
Der sker en løbende politisk og planmæssig tilpasning af rammerne for udlæg og omplacering af sommerhusområder, med fokus på at styrke kystturismen, beskytte naturen og tilpasse sig klimatiske risici. Resten af kapaciteten for nye sommerhusgrunde udnyttes, og der er indgået aftale om yderligere mulighed for udlæg – dog med stadig stor vægt på beskyttelsen af kystnaturen og hensyn til oversvømmelses- og erosionsrisiko.
Michael Tophøj Sørensen, lektor, Aalborg Universitet, Institut for Bæredygtighed og Planlægning: Præsenterede Vækst og udvikling i sommerhusområder
Baggrund og formål:
Aftalen om “Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.” er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti den 10. oktober 2024. Centralt i aftalen er muligheden for at etablere 2.500 nye sommerhuse og 10 forsøgsprojekter inden for kyst- og naturturisme.
Hovedtemaer:
1. Bæredygtighedsperspektiv:
Aftalen vurderes ud fra bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Udviklingen af sommerhusområder skal balancere hensynet til natur og miljø, lokal trivsel og økonomisk vækst.
2. Relevante FN verdensmål:
Udviklingen kobles til FN’s verdensmål, særligt mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst) og mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund). Vigtige indikatorer er blandt andet arealanvendelse og civilsamfundets inddragelse i planlægning.
3. Planlovgivning og lokal forankring:
Dansk planlovgivning begrænser nye sommerhusbyggerier i kystnærhedszonen og kræver inddragelse af grundejere og lokalsamfund ved udarbejdelse af lokalplaner.
4. Nedslagspunkter:
– Nye sommerhusgrunde bør primært skabes gennem fortætning frem for nyudlæg.
– Evt. udlæg af nye arealer bør ske med kompensation — fx ved tilbageførsel af allerede udbyggede områder til natur.
– Der er behov for systematisk overvågning af udviklingen, både ift. nybyggeri og inddragelsesprocesser.
5. Konfliktpunkter og udfordringer:
– Store sommerhuse giver ofte konflikter med naboer og kan påvirke både lokalsamfund og natur negativt.
– Gamle og uaktuelle lokalplaner kan skabe problemer, hvorfor opdatering og fornyet politisk behandling anbefales.
– Øget arealforbrug udfordrer både naturbeskyttelse og mål om “no net land take by 2050” i EU-perspektiv.
6. Klimaudfordringer:
– En betydelig andel af danske sommerhuse forventes frem mod 2070-2100 at blive påvirket af klimaforandringer som havvandsstigning, stormflod, erosion og stigende grundvand.
– Cirka 25 % af danske sommerhuse vil i 2070-2100 være eksponeret for én eller flere klimatrusler (mod ca. 15 % i 2020).
Konklusion:
Danmark har plads til en vis udbygning af sommerhuse, hvis der tages hensyn til rekreativ brug, turisme og lokal udvikling. Men udviklingen skal ske med omhu for ikke at skade naturen, biodiversiteten eller lokalsamfundet. Inddragelse af lokale aktører, opdatering af planværktøjer og fokus på bæredygtighed og klimatilpasning er vigtige forudsætninger.
Anbefalinger:
– Opdatering af ældre lokalplaner.
– Mulighed for fortætning og bæredygtig anvendelse før udlæg af nye arealer.
– Systematisk inddragelse af lokalsamfund og relevante interessenter.
– Øget fokus på klimatilpasning og biodiversitet.
Lars Autrup, direktør, Akademisk Arkitektforening : Præsenterede den arkitektonisk kvalitet, navnlig i relation til sommerhuse og den aktuelle bæredygtigheds- og lovgivningsdagsorden.
Hovedpointer:
1. Arkitektonisk kvalitet og betydning
– Arkitektur påvirker hverdag, velvære, sundhed, livskvalitet, bygninger, byrum, byer og landskaber.
2. Bæredygtighed
– Bæredygtighed indebærer både udfordringer (tab og afsavn) og nye muligheder.
– Fokus på ressourceretfærdighed, klimahensyn, genbrug frem for nybyg, brug af biogene materialer og bevaring.
3. Kultur og værdier
– Bæredygtighed er en kulturel udfordring for både samfund og arkitektur (jf. citat af Ursula von der Leyen).
– Skønhed, brugbarhed og holdbarhed skal tænkes bredere og inkludere samfundsmæssige værdier som inklusion og fællesskab.
4. Internationale og nationale principper
– “Copenhagen Lessons”: 10 principper for det byggede miljø, hvor mennesker, inklusion, genbrug, natur, lokale materialer og CO2-optag prioriteres.
– National Arkitekturpolitik bygger på 8 dogmer, fx om mindre ressourceforbrug, vedligehold/renovering, plads til natur, lokale værdier og tværgående koordinering.
5. Politisk og lovgivningsmæssigt ansvar
– Kommunal arkitekturpolitik og politisk lederskab er afgørende for fremtidens byer og landskaber.
– Politikere skal skabe visioner, stille krav og fokusere på helhedstænkning og langsigtet udvikling.
– Kommunerne kan og skal gå forrest med egne politikker og faglige processer.
6. Rammer og lovgivning
– Bevarelse af kulturmiljøer og lokale særpræg skal styrkes.
– Cirkulær økonomi, biogene materialer og klimatilpasning skal prioriteres.
– Sommerhuslovgivning bør beskytte biodiversitet og naturoplevelse.
– Turismeudvikling skal ske bæredygtigt. Der opfordres til mere holistisk, samarbejdende planlægning.
Konklusion:
Præsentationen understreger, at arkitektonisk kvalitet skal ses i lyset af en bred dagsorden, hvor bæredygtighed, social inklusion, kulturarv og politisk engagement går hånd i hånd. Der er behov for nye vaner, langsigtede prioriteringer og stærkere styring—både nationalt og kommunalt—for at sikre kvalitet og bæredygtighed i fremtidens byggeri og planlægning, især i forhold til sommerhuse og landskaber.
Tanja Jordan, landskabsarkitekt, Odsherred Kommune: Sommerhuse og natur i kommunal planlægning, Odsherred Kommune
Tanja Jordan fra Odsherred Kommune præsenterede samspillet mellem sommerhuse, natur og arkitektur i den kommunale planlægning i Danmarks største sommerhuskommune.
Baggrund og politik
– Odsherred har vedtaget sin første arkitekturpolitik (2024) med fokus på identitet, landskab, mennesker, bygningskultur og kulturarv.
– Målsætningerne inkluderer vedligeholdelse og bevarelse af arkitektonisk kulturarv, genanvendelse og transformation af eksisterende bygningsmasse, kvalitet i nybyggeri samt beskyttelse og fremme af natur og grønne forbindelser.
Fakta om sommerhuse i Odsherred
– Kommunen har ca. 24.000 sommerhuse – flest i Danmark.
– 1/3 af kommunens 157 km lange kyststrækning er bebygget med sommerhuse.
– Kun 4 % af sommerhusene udlejes, og ca. 2.438 bruges til helårsbeboelse.
Udfordringer og dilemmaer
– Store kontraster og konflikter mellem fastboende, turister og landliggere.
– Udfordringer med at balancere naturbeskyttelse, kulturarv, fortætning, klimaudfordringer (oversvømmelser, kloakering) og hensyn til moderne komfortkrav.
– Frygt for udstykning og udvikling, som kan skade landskab, kulturarv og områdets særpræg.
Planlægning og kvaliteter
– Lokalplaner har fokus på at beskytte og fremhæve natur og bevaringsværdier, samt at dirigere udviklingen af nye sommerhusområder i tråd med områdets identitet.
– Udpegning af bevaringsværdige bygninger og træer indgår i planlægningen.
– Eksempler som Kirkevænget og Telegrafvej illustrerer konkrete måder at balancere bebyggelse og naturhensyn.
Fremtidige potentialer
– Mulighed for at udvikle en mere bæredygtig brug af sommerboligen, med større fokus på helhed, fællesskab og naturkontakt.
– Gentænkning af traditionel landliggerkultur, samt styrket forståelse for og bevaring af både natur og bygningskultur.
Konklusion
Odsherred Kommune arbejder aktivt for at sikre en balanceret udvikling af sommerhusområderne, hvor både natur, kulturarv og moderne behov tilgodeses. Arkitekturpolitikken sigter mod at beskytte de værdifulde kvaliteter, samtidig med at kommunen står over for betydelige dilemmaer og muligheder i forhold til bæredygtighed, udvikling og planlægning.
Christina W. Kærsgaard, Teknik & Miljø, Hjørring Kommune: Udfordringer med kystbeskyttelse mod erosion i Hjørring Kommune
Hjørring Kommune står over for væsentlige udfordringer med kysterosion, især langs den jyske vestkyst, hvor et årligt sedimenttab på ca. 400.000 m³ medfører en gennemsnitlig tilbagerykning af kysten på 1 meter om året (variation 0,25–3 m/år). Erosionsfare kan ikke bygges væk, hvis strandene skal bevares, og reel beskyttelse opnås alene gennem kontinuerlig sandfodring, da hård kystbeskyttelse uden sandtilførsel fører til tab af strand.
Nuværende situation og indsatser
– Siden 1980 har kommunen set 57 huse fjernet grundet erosion, og uden yderligere tiltag må yderligere 65 huse forventes fjernet over de næste 30 år.
– Kommunen arbejder både med tilladelser til hård kystbeskyttelse (med krav om kompenserende sandfodring) og driver større sandfodringsprojekter i samarbejde med sommerhusejere og stat.
– Aktuelle projekter omfatter fællesaftaler med staten ved Lønstrup (ca. 1,1 km strækning) og sandfodringsprojekter sammen med lokale grundejerforeninger (ca. 8–9 km strækning), samt mindre projekter bag eksisterende beskyttelsesanlæg.
– Finansieringen bygger hovedsageligt på et offentligt/privat 1:1-match, eventuelle statstilskud samt frivillig deltagelse fra sommerhusejere (op til 1 km inde i land).
Udfordringer og dilemmaer
– Sandfodring er ikke en engangsinvestering, men kræver gentagelser og en betydelig løbende økonomi.
– Statens støttemuligheder er typisk målrettet engangsinvesteringer og ikke løbende drift.
– Kystbeskyttelsesloven placerer ansvaret primært hos lodsejeren og tillader ikke brede opkrævningsgrundlag (kun 1–3 rækker af huse), hvilket øger de individuelle udgifter.
– Der eksisterer i Danmark en stormflodsordning for oversvømmelse, men ingen tilsvarende hjælpeordning for erosionsskader.
– Uden kontinuerlig sandfodring vil yderligere strande forsvinde, hvilket forringer de rekreative værdier, som er af stor betydning for lokalsamfund og turisme.
Vision og fremtidssikring
– Kommunen ønsker at genskabe og sikre de brede sandstrande gennem massiv sandfodring (eksempelvis 10 mio. m³ over nogle år ved Løkken).
– Nødvendigt med større politisk og økonomisk engagement fra stat og samfund for at sikre langsigtet kystbeskyttelse.
– Der efterlyses en øget national prioritering af erosionsproblematikken på linje med oversvømmelsesindsatser.
Konklusion
Sandfodring er den eneste bæredygtige metode til kystbeskyttelse mod erosion i Hjørring Kommune. Udfordringen kræver store investeringer, bredt samarbejde og løbende opmærksomhed for at bevare kysternes og strandenes rekreative værdi.
Martin Perregaard-Bitsch: Sommerhusejernes-Landsforening
Præsenterede en analyse af turismetrends med fokus på kyst- og naturturister i Danmark, herunder især udenlandske gæster med primært interesse for sommerhusferie. Analysen bygger på data fra VisitDenmarks turistundersøgelse 2022, Reiseanalyse samt Danmarks Statistik.
Hovedpunkter:
– Kyst- og naturturisme:
91-92 % af kyst- og naturturister angiver afslapning og naturoplevelser som de væsentligste grunde til at vælge ferie i Danmark. Særligt tyske turister fremhæver strand, vand, natur og kyst som hovedmotiver for ferie i Danmark.
– Tyskernes feriepræferencer og segmenter:
42 % af den tyske befolkning ønsker kyst-/naturferie uden børn, hvoraf 5 % overvejer Danmark.
23 % ønsker kyst-/naturferie med børn, heraf overvejer 8 % Danmark.
4 ud af 10 tyskere har grønne idealer, og miljøcertificeringer er vigtige for 28 %.
Prisfokus er udpræget blandt tyske gæster: 46 % er prisorienterede, 36 % kvalitetsorienterede.
– Pris og konkurrenceevne:
Danmark er konkurrencedygtig på pris for ferieboliger i lavsæsonen (95 € i gennemsnit, blandt de billigste), men ligger højere i højsæsonen (161 €). Pris og kvalitet vurderes subjektivt af gæsterne og bør kommunikeres værdibaseret.
– Målgrupper:
– “Familie Wohlfeld”: Børnefamilier fra storbyer i Nordtyskland vælger trygge, naturbaserede og børnevenlige sommerhusophold.
– “Natur- og friluftsturisterne”: Unge voksne med fokus på bæredygtighed, natur, lokale oplevelser og mindre, autentiske destinationer.
– Turismens sæsonudvikling:
Udviklingen i overnatninger viser, at der er solid aktivitet i skulder- og vintersæsonen, særligt blandt tyske turister i feriehussegmentet. Helårsturismen styrkes af de tyske gæster, blandt andet gennem et voksende kortferiesegment (94 mio. kortferier årligt i Tyskland).
– Kendskab til Danmark:
Danmark har et relativt lavt kendskab som feriedestination (38 % af udvalgte europæere “kender noget” eller “meget” til Danmark som rejseland).
Konklusion:
Dokumentet fremhæver stærke muligheder for yderligere at tiltrække særligt tyske kyst- og naturturister, både pris- og kvalitetsbevidste gæster samt familier og grønne idealister. Udviklingen i helårsturisme og voksende kortferie-trend understreger vigtigheden af at styrke markedsføringen og produktudviklingen af danske sommerhusdestinationer – med fokus på natur, kvalitet, bæredygtighed og attraktive priser.