Foreningens repræsentantskab har godkendt en vandpulje på kr. 150.000 som tilskud til projekter som er relateret til løsning af problemer med stigende vandstand og lignende.
I den forbindelse har bestyrelsen udarbejdet følgende retningslinjer for ansøgning og uddeling fra puljen:
- For at flere projekter kan få del i midlerne kan der højst bevilges 30.000 kr pr. projekt.
- Projektet, eller dele af projektet, skal kunne bruges af andre grundejerforeninger i vores område.
- Ansøgningen skal indeholde en kort projektbeskrivelse og et budget baseret på konkrete tilbud fra de involverede konsulenter, entreprenører og lignende.
Det skal ligeledes indeholde en tidsplan for projektets gennemførelse.
Projektbeskrivelse lægges på FSDTs hjemmeside, så andre grundejerforeninger har mulighed for at henvende sig om mulig deltagelse i projektet. - Tilskuddet fra FSDTs puljemidler kan højst udgøre 50% af det samlede budget for projektet.
- Puljemidlerne kommer til udbetaling efter projektets gennemførelse og udbetales på baggrund af et regnskab og en kort redegørelse for projektet og de erfaringer der er gjort. Redegørelsen lægges på FSDTs hjemmeside, så andre grundejerforeninger kan bruge erfaringerne.
- Fra ansøgningsdatoen til projektets gennemførelse og afrapportering er der en tidshorisont på 2 år. Hvis denne tidshorisont overskrides, bortfalder tilsagnet af puljemidler. Det vil stadig være muligt at indsende en fornyet ansøgning.
- Der gives naturligvis alene tilskud til grundejerforeninger, der er medlem af FSDT.
